Eupen og Coo/                  Eupen und Coo

Eupen og Coo/ Eupen und Coo

november 21, 2018 0 Af Frank

Jeg sover ikke så længe den første nat på Camping Wiesenbach i Østbelgien. Det driller lidt med at finde ud af hvordan at jeg kan få mit nøgleproblem fikset. Skal jeg have ny lås i det hele eller kan man alligevel lave en ny nøgle, selvom at der åbenbart stadigvæk sidder en knækket rest af nøglen i hoveddøren! 
Min første opgave er at finde en låsesmed/nøgleservice i området. Jeg finder en tyskbelgisk låsesmed i Eupen som ligger små 50 km nordpå. Han er meget venlig i telefonen og mener, selvom at han ikke har erfaringer med campingvogne må jeg gerne kigge forbi og kigge på sagen.
Men inden at jeg triller afsted igen, går jeg lige en morgentur med Loppe. Og så ringer jeg til camping mutter for at fortælle hende at jeg ikke stikker af, men kommer tilbage senere på dagen 

Campingpladsen ligger som navnet jo også siger i en dal ved en lille bæk og rundt omkring er der fine muligheder for at lufte sin hund. Vi går en kort runde og jeg opdager også et mountainbike spor i skoven lige over pladsen.
For at køre til Eupen benytter jeg mig ud over de smukke landsbyer med facader af granitsten også af motorvejen for at komme hurtigere frem. De belgiske motorveje er jo allesammen udstyret med belysning og jeg kan huske at helt tilbage i 80erne så var de tændt døgnet rundt. Men nu lyser de kun om natten!
René Hombach hedder min Låsesmed og han ligger midt i byen. Men heldigvis kan jeg holde lige over for forretningen. Han er en meget venlig lille mand og har sin søn med i virksomheden, som er under oplæring. De to arbejder i en “symbiose” og er uadskillelige. Alt fortager de sig sammen i processen om at tage sig af min dørlås 

Hurtigt finder René ud af at der ikke sidder en restnøgle i selve låsen og ved et held opdager jeg at denne rest befinder sig i min bukselomme. Så vender det hele, nu kan de nemlig lave en ny nøgle til mig og nu skal der laves 3!!!
Med kun 60 Euro i omkostninger inkl. det hele kører jeg taknemmelig sydpå igen. Nu kører jeg ad de smukke landeveje igennem Ardennerbjergene. Undervejs skal jeg selvfølgelig holde hos en typisk belgisk “Friture” og smage de sprøde lækre belgiske pommes frites som smager igennem en anden tilberedelse meget bedre end andre steder i Europa. 
Mit mål er vandfaldet ved den lille by Coo ved selve floden Amel, som her styrter 15 m i dybden og dermed er Belgiens største! Her er det meget stille og smukt og jeg er den eneste turist på den store parkeringsplads. 
Min sidste “spændende oplevelse” for i dag får jeg igennem min GPS idet at “damen” leder mig direkte over en kirkegård til en lille smutvej igennem bjergene 

Jeg bliver nød til køre over den idet at vejen er så smal at jeg ikke får en chance til at vende om. Heldigvis er der ingen besøgende som kan se dette besynderlige syn. Vi taler ikke om mange centimeter jeg har til at lege med for at komme helskindet og uskadt/ridset igennem porten på den anden side igen.
Over en kæmpe bjergryg afkorter jeg vejen tilbage til St.Vith og dermed tilbage til min base i området. Taknemmelig parkerer jeg efter ankomsten på pladsen min campingvogn lige ved siden af den lille bæk og kan ikke lade være med at smile over dagens oplevelser 👍😁

Nøglesmed René Hombach i Eupen og hans søn